Lær om typerne af stress, dets symptomer, fysiske bivirkninger og hvordan stress føles i krop og sind. Plus, 13 tips til at hjælpe dig med at håndtere og forebygge stress.
Stress er en fysisk og følelsesmæssig reaktion, som vores kroppe gennemgår, når de står over for udfordrende situationer, og det er noget, alle oplever på et tidspunkt i deres liv. Uanset om det er en stram deadline på arbejdet, en større livsændring eller daglige besvær, stress kan forårsage mange fysiske symptomer. Forståelse af stress, dets fysiske virkninger, og hvordan det kan påvirke os, kan hjælpe os med at reducere og styre det.
Hvad er stress?
Stress er en naturlig reaktion på udfordringer eller svære situationer. Når du er stresset, frigiver din krop hormoner som adrenalin og kortisol . Disse hormoner kan være nyttige i korte stød – de øger dit hjerteslag, sender mere blod til dine muskler og øger energien – da din krop forbereder dig til at møde udfordringen eller til at løbe væk fra den.
Denne kamp eller flugt-respons kan til tider være nyttig, som når den giver dig skub til at overholde en deadline eller hjælper dig med at holde fokus under en vigtig opgave. Men stress kan nogle gange blive ved længere end nødvendigt, hvilket kan påvirke dit helbred. Kronisk stress , den slags, der ikke forsvinder hurtigt, kan føre til helbredsproblemer som at føle sig træt hele tiden, hovedpine, udbrændthed og et nedsat immunsystem, hvilket gør det sværere for din krop at bekæmpe sygdomme.
genstande med bogstavet e
Heldigvis kan du med de rigtige strategier og støtte lære at håndtere stress.
7 fysiske effekter af stress
Forhøjede stressniveauer kan have en mærkbar indflydelse på vores kroppe. At holde øje med disse fysiske effekter af stress kan hjælpe dig med at genkende, når du er under for meget pres.
Muskler og hovedpine: Når vi er stressede, kan vores muskler spændes. Denne muskelspænding, især i nakke, skuldre og ryg, kan være trættende og smertefulde, hvilket fører til ubehag og hovedpine.
Brystsmerter og accelereret puls: Stress kan få dit hjerte til at arbejde hårdere. Hvis dette fører til brystsmerter eller ubehag, bliv tjekket af en læge, da det kan være tegn på mere alvorlige tilstande.
Vejrtrækningsproblemer: Din vejrtrækning kan blive hurtigere og mere overfladisk, efterhånden som din krop forsøger hurtigt at distribuere ilt til dine organer og muskler. For nogle mennesker kan det føles som om de ikke får nok luft, hvilket fører til en følelse af panik eller åndenød.
Mave- og fordøjelsesproblemer: Stress kan påvirke dit fordøjelsessystem og give symptomer som mavepine, kvalme eller diarré. Dette sker, fordi stress kan ændre, hvordan din krop behandler mad og næringsstoffer, og kan påvirke musklerne i din fordøjelseskanal.
Søvnproblemer: Stress kan gøre det svært falde i søvn eller bliv i søvn. Et racerende sind eller en krop, der stadig er opmærksom, kan forhindre dig i at få den afslappende søvn, du har brug for. Til gengæld kan mangel på søvn få stress til at føles endnu mere overvældende.
Hudreaktioner: Du kan opleve hudproblemer som udslæt, nældefeber eller acne, når du er stresset. Det skyldes, at stress kan påvirke dit immunforsvar, og hvordan din krop reagerer på bakterier og betændelse.
Svækket immunsystem: Kronisk stress kan svække dit immunsystem over tid, hvilket gør dig mere modtagelig for forkølelse og andre infektioner. Når din krop konstant producerer stresshormoner, kan den forstyrre dens evne til at bekæmpe sygdomme.
7 følelsesmæssige og mentale symptomer på stress
Ud over dets fysiske virkninger kan stress i høj grad påvirke dit følelsesmæssige og mentale velbefindende. Symptomerne på stress er en normal reaktion, så vær venlig mod dig selv i svære tider.
Angstanfald: Stress kan nogle gange føre til pludselige og intense følelser af frygt eller ubehag, kendt som panikanfald. Denne stressreaktion kan omfatte et hurtigt hjerteslag, svedtendens, rysten eller en følelse af forestående undergang.
Hukommelsesproblemer: Høje stressniveauer kan forstyrre den normale funktion af hjerneområder involveret i hukommelse og fokus, hvilket påvirker din evne til at koncentrere sig og huske ting.
Øget angst: Stress fører ofte til øgede følelser af bekymre eller frygt. Selv hverdagssituationer kan begynde at føles overvældende eller uoverskuelige.
Mindre kontrol over følelser: Når du er under meget stress, kan du opleve, at dine følelser er sværere at kontrollere. Du kan opleve humørsvingninger, føle dig irritabel eller lettere blive ked af det.
Føler mig overvældet: Når du står over for for mange krav eller udfordringer, føler du dig måske ude af stand til det klare sig eller finde løsninger.
Social tilbagetrækning: Høje niveauer af stress kan få sociale interaktioner til at føles drænende eller utiltalende. Du kan finde på at trække dig væk fra venner og familie og foretrækker at være alene. Mens noget alenetid kan være gavnligt, kan for meget isolation forværre stress.
Ændringer i appetit: Stress kan også føre til ændringer i spisevaner. Nogle mennesker spiser måske mere end normalt, mens andre kan miste deres appetit.
De 4 hovedtyper af stress
Stress kommer ind forskellige former , hver med deres egenskaber og virkninger på vores sundhed og velvære. Forståelse af disse forskellige typer af stress kan hjælpe dig med at identificere, hvad du oplever, og finde stresshåndteringsstrategier.
Akut stress
Den mest almindelige form for stress, akut stress, kommer fra krav og pres fra den seneste fortid og forventede krav og pres i den nærmeste fremtid. Akut stress er kortvarig og ofte forårsaget af specifikke begivenheder eller situationer, såsom en deadline. Det kan være spændende og spændende i små doser, men for meget er udmattende.
Kronisk stress
Denne form for stress slider dig ned over tid og varer i længere perioder. Kronisk stress kommer, når du ikke kan se en vej ud af tilsyneladende uendelige krav og pres. Uden lindring eller afslapning kan kronisk stress føre til alvorlige helbredsproblemer, som f hjerte sygdom og depression. Det kan komme fra vedvarende problemer som et vanskeligt job, et problemfyldt ægteskab eller økonomiske problemer.
Episodisk akut stress
Nogle mennesker oplever ofte akut stress. Dette kan gøre dig korthjertet, irritabel eller angst, og kan føre til forhøjet blodtryk og hjertesygdomme på grund af de konstant høje niveauer af stresshormoner.
amerikanske drengenavne
Eustress
Ikke al stress er dårlig. Eustress er positiv stress, der kan holde dig begejstret for livet og bringe en følelse af tilfredsstillelse og lykke. Forventningen til en rutsjebanetur, spændingen ved en ny udfordring på arbejdet eller glæden ved en kommende ferie er eksempler på eustress, og det kan hjælpe dig med at forblive motiveret, arbejde mod mål og have det godt med livet.
13 tips og tricks til stresshåndtering
Effektiv håndtering af stress er nøglen til at bevare både dit fysiske og mentale helbred. At inkorporere disse stresshåndteringstips i din daglige rutine kan hjælpe dig med at forbedre dit generelle velvære.
1. Træn regelmæssigt
Engagere sig i fysiske aktiviteter som gåture, jogging, svømning eller yoga. Regelmæssig motion kan reducere stress hormoner og løfte dit humør naturligt.
Prøv vores meditationsserie for at finde ro, mens du går.
2. Få nok søvn
Søvn er afgørende for at håndtere stress og give din krop tid til at helbrede sig selv natten over. Sigt efter 7-9 timers kvalitetssøvn hver nat. Etabler en afslappende sengetidsrutine for at hjælpe dig med at slappe af og få bedre søvn.
Kom nemt i seng med sekvensen, som er fokuseret på blid bevægelse for at forberede dig til sengetid.
3. Spis nærende mad og forbliv hydreret
Vælg en afbalanceret kost rig på frugt, grøntsager, magert protein og fuldkorn. Korrekt ernæring kan hjælpe med at bekæmpe virkningerne af stress på din krop. Dehydrering kan også forårsage stress på din krop, så drik masser af vand i løbet af dagen. Hvis vand ikke er din favorit, så prøv at smage det til med frugtskiver eller vandsmagsstoffer, der ikke indeholder tilsat sukker eller kunstige sødestoffer og farvestof.
Begrænsning af koffein og alkoholindtag kan også være med til at lindre stress, da både koffein og alkohol kan gøre angsten værre.
Lær mere om mindful eating og madens kraft i vores Benefits of Mindful Eating-session med Tamara Levitt.
kaldenavne til kæresten
4. Øv afspændingsteknikker
Prøv dybe vejrtrækningsøvelser, yoga , meditation eller progressiv muskelafspænding for at hjælpe med at berolige dit sind og reducere de fysiske symptomer på stress.
Træk vejret til afslapning med denne korte meditation for at hjælpe dig med at slippe stresspresset i din krop og dit sind.
5. Sæt realistiske mål
Opdel store opgaver i mindre, overskuelige trin. At sætte sig opnåelige mål kan hjælpe med at reducere følelsen af at være overvældet.
Tag målsætning et skridt videre ved at fokusere på 'Hvorfor' bag dine mål med Jay Shetty.
6. Hold pauser
Giv dig selv regelmæssige korte pauser under arbejde eller stressende aktiviteter. Selv et par minutters nedetid kan hjælpe med at rense dit sind.
Brug to minutter på at ryste din spænding af og dulme dit stressede nervesystem i løbet af dagen.
7. Forbind med andre
At åbne op for sine kære kan føles skræmmende, men det er et nødvendigt skridt i retning af egenomsorg og håndtering af stress. At dele dine følelser med venner eller familie kan hjælpe dig med at slippe spændinger og styrke båndene til de mennesker, der er tættest på dig.
Hjælp dig selv med at bryde stresscyklussen med denne korte vejrtrækningsøvelse.
8. Lær at sige nej
Sæt grænser og sig nej til yderligere ansvar, når du føler dig strakt tynd. At sige nej er ikke kun styrkende (og nødvendigt), men det giver plads til, at du kan forfølge det, der interesserer dig, og det, der giver dig fred og glæde.
lær vigtigheden af at sige nej til, hvad der forårsager dig stress ved at sætte grænser med dine kolleger, venner og familie.
9. Øv mindfulness
Fokuser på nuet med mindfulness øvelser og meditation. Mindfulness kan hjælpe dig med at bevare roen og håndtere stress mere effektivt.
Hvis du er ny til mindfulness, anbefaler vi Jeff Warrens Mindfulness for Beginners-serie for at introducere dig til den afstressende kraft ved en mindfulness-praksis.
10. Brug stresshåndteringsværktøjer
Udforsk Selfgrowth-appen efter ressourcer til at hjælpe dig med meditation, afslapning og søvn, som alle kan hjælpe med at håndtere stress.
genstande med bogstavet o
Start med vores serie for at lære det grundlæggende om stresshåndtering og hvordan du navigerer i livet i en situation med høj stress.
11. Søg professionel hjælp
Hvis stress bliver overvældende, kan du overveje at tale med en rådgiver eller terapeut for at få skræddersyede strategier til at håndtere stress. Husk, der er ingen skam i at søge støtte fra en professionel.
Ofte stillede spørgsmål om fysiske effekter af stress
Hvorfor forårsager stress fysiske symptomer?
Stress udløser en reaktion i din krop kendt som 'fight or flight'-reaktionen. Når du er stresset, frigiver din krop hormoner som adrenalin og kortisol, som forbereder din krop til at håndtere stressor , øge din puls, spænde dine muskler og gøre dig mere opmærksom. Selvom disse reaktioner er nyttige i korte udbrud, kan langvarig stress føre til fysiske symptomer som hovedpine, muskelsmerter, maveproblemer og søvnbesvær. Når din krop konstant er i en øget alarmtilstand, kan det være udmattende og belaste dit fysiske helbred.
Hvordan kommer man sig fra stress?
At komme sig efter stress involverer flere trin.
Genkend tegn på stress i din krop og dit sind.
Deltag i aktiviteter, der hjælper dig med at slappe af og slappe af, såsom motion, meditation, dybe vejrtrækningsøvelser eller hobbyer.
Hvil og spis en afbalanceret kost for at støtte din krops restitution.
Udforsk Selfgrowth-appen for nyttig afslapning og Stresshåndtering ressourcer.
Søg støtte fra venner, familie eller professionelle.
Hvordan tjekker jeg mit stressniveau?
For at tjekke dit stressniveau skal du være opmærksom på din krop og sind. Oplever du fysiske symptomer som hovedpine, muskelspændinger eller træthed ? Føler du dig ængstelig, irritabel eller overvældet? Hold styr på disse tegn, og hvor ofte du oplever dem. Du kan også bruge spørgeskemaer eller apps til stressniveau, der hjælper med at overvåge stress. Alle oplever stress forskelligt, så det er vigtigt at forstå dine unikke stresssignaler.
